Returnering

Hvordan returnerer jeg?

Varen sendes tilbage i original emballage (skotøjsæsker må ikke benyttes som forsendelsesemballage, men skal sendes med retur).Varen eller vareemballagen må ikke være beskadiget, og mærker / mærkater skal være intakte.Hvis varen skal returneres, beder vi dig venligst undgå at udsætte varen for omgivelser med negativ påvirkning såsom sved, rygning, lugt fra køkkenet, katte-/hundehår eller lignende. Ligeledes henstiller vi til, at sko eller andet fodtøj altid prøves med strømper på samt at de ikke prøves på udendørs eller på andre snavsede områder. 

RETURNERING TIL WEBSHOP
Vi har vedlagt en returlabel i pakken sammen med den ordre, du har modtaget. Vælger du at bruge vores returlabel, betaler du kun 29 DKK for at sende din pakke tilbage til os. De 29 DKK bliver automatisk modregnet de penge, du skal have retur. Når vi har modtaget din returvare, refunderer vi naturligvis pengene til dig hurtigst muligt.

På webshoppen skal du forvente en ekspeditionstid på op til 10 - 12 hverdage, fra vi har modtaget din returvare.

Du kan forvente at modtage dine penge 1-2 hverdage efter, at vi har refunderet beløbet til dig. 

Har du mistet returformularen, du modtog i pakken sammen med ordren?

  1. Returformularen er også sendt til dig pr. e-mail sammen med fakturaen, så du kan finde den der.

  2. Kan du ikke finde mailen med fakturaen, bedes du kontakt kundeservice, så vi kan gensende den til dig. 


Ombytning

Varer med byttemærke kan byttes til andre varer eller til et tilgodebevis. Penge udbetales kun ved forevisning af bon. Varer uden byttemærke/pris, kan kun byttes mod fremvisning af købsfaktura eller bon. Webshoppen kan ikke tilbyde at ombytte en vare for dig. I stedet kan du bestille den nye vare med det samme i webshoppen, og så returnere den forkerte størrelse / farve / model. Så snart returvare-afdelingen har modtaget din returpakke, håndterer vi varen og refunderer pengene til dig inden for 10-12 hverdage. Når returforsendelsen er færdigbehandlet, sender vi dig en mail med bekræftelse her på.

Fortrydelsesret

PADELPADEL giver dig altid 365 dages fuld returret på ubrugte varer i original emballage. Det gælder både køb i butik og på vores webshop. Fortrydelsesretten løber fra den dag, du har modtaget varen.

Du kan returnere varen til webshoppen. 

Efter modtagelsen af din ordre må du alene håndtere varerne på en måde, så du kan fastslå varernes art, egenskaber og den måde, som de fungerer på. Du hæfter for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Med andre ord – du kan prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik.

Vi beder dig venligst undgå at udsætte produkterne for omgivelser med negativ påvirkning såsom sved, rygning, lugt fra køkkenet, katte-/hundehår eller lignende. Ligeledes henstiller vi til at sko eller lignende altid prøves med strømper på samt at de ikke prøves på udendørs eller på andre snavsede områder.

BEMÆRK:
Vær opmærksom på, at hvis du sender en vare retur, der er blevet brugt eller vasket, vil varens værdi være forringet. I visse tilfælde vil værdiforringelsen være helt op til 100%, hvis varen ikke længere har en handelsmæssig værdi. Dette afgøres af PADELPADEL efter modtagelse af varen.

VIGTIGT:
Jf. Forbrugeraftaleloven skal en kunde, der fortryder sit køb, indgive en skriftlig meddelelse (f.eks. ved postbesørget brev eller pr. e-mail til padelpadel@sport24.dk). Vi forventer, at du afsender varen hurtigst mulig efter, at du har givet besked om fortrydelse. Den skal dog sendes senest 14 dage efter, at du har meddelt os, at du har fortrudt dit køb. Du kan benytte standardfortrydelsesformularen iht. Forbrugeraftaleloven, hvis du ønsker at fortryde dit køb.